MagaSin
HVAD ER LIVSDUALITET? HVAD LÆRER DET OS?
- Livsdualitet som erfaringdannende kompas:
Et bevidst blik til at forstå livets udfordringer, roller og udviklingsrum
Livsdualitet kan forstås som et erfaringdannende blik, der gør det muligt at møde livet med større klarhed, ro og refleksion, fordi livet sjældent er entydigt, og fordi vores udvikling ofte formes i mødet mellem to poler, der både kan opleves som modsætninger og som nødvendige betingelser for hinanden.
Livsdualitet betyder, at livet udfolder sig gennem polariteter, hvor vi i praksis lærer os selv at kende gennem spændingsfelter som glæde og sorg, styrke og sårbarhed, kontrol og overgivelse, tilknytning og frigørelse. Når vi forstår dette, bliver livets udfordringer ikke kun noget, vi skal overleve, men også noget, vi kan afkode og lære af.
Denne forståelse kan fungere som et indre kompas, der hjælper os til at stå stærkere i vores måde at reflektere livet på, og til at træffe mere bevidste beslutninger i handlinger.
- Livet som teater vi bliver kastet ind i
I barndom og opvækst bliver vi født ind i et teater, vi ikke selv har skrevet manuskriptet til. Vi lærer tidligt, at tilhørsforhold ofte kræver tilpasning, og at rollen vi indtager, kan være afgørende for, om vi føler os elsket, set eller accepteret.
Det betyder, at mange mennesker vokser op med en form for indlært overlevelsesstrategi, hvor de tidligt mærker, hvilke dele af dem der må fylde, og hvilke der må skjules.
Her bliver livsdualitet tydelig, fordi barnet ofte oplever:
kærlighed og betingelser i samme relation
tryghed og utryghed i samme hjem
frihed og begrænsning i samme udviklingsrum
ros og kritik som to sider af samme socialisering
Denne dobbelte virkelighed skaber et fundament, hvor vi lærer at navigere i polariteter, ofte længe før vi lærer at forstå dem.
- Polariteter som struktur, ikke som fejl
I en dual forståelse af livet er polariteter ikke tegn på, at noget er galt, men tegn på at livet er dynamisk, levende og bevægeligt.
Her kan man hente inspiration i filosofi og idéhistorie, hvor det netop beskrives, at spændingen mellem modsætninger ofte er en naturlig tilstand i tilværelsen.
Heraklit beskriver eksempelvis, at vejen op og vejen ned er én og samme, hvilket kan forstås som, at livet bevæger sig i cirkler og transformationer, hvor modpoler ikke ophæver hinanden, men hænger sammen (Heraclitus, ca. 500 f.v.t.).
Dualitet bliver dermed et sprog for livets nødvendige bevægelser, fordi vi ofte først forstår lys, når vi har erfaret mørke, og vi forstår ro, når vi har været i uro.
- Livsdualitet som læringsproces, ikke som følelsesdom
Det vigtigste i et dualt livsperspektiv er ikke at fortolke alt følelsestungt, men at kunne møde erfaringer uden at hæfte for mange meninger, historier og identitetsdomme på dem.
Det betyder, at vi i stedet for at sige:
Dette skete, derfor er jeg forkert.
kan lære at sige:
Dette skete, og det har noget at lære mig.
Her bliver livsdualitet et bevidst redskab, fordi den hjælper os med at adskille:
oplevelser fra identitet
følelser fra sandheder
reaktioner fra valg
fortolkninger fra erfaring
Når vi gør det, bliver livets udfordringer ikke kun noget, vi bliver ramt af, men noget, vi kan gennemleve med læring, styrke og retning.
- At holde polariteter uden at skulle løse dem
I dybdepsykologien beskriver Carl Jung, at mennesket modnes ved at kunne holde spændingen mellem modsætninger, fordi denne spænding kan skabe en ny integreret forståelse i os (Jung, 2009).
Det handler derfor ikke om at fjerne smerten, men om at se den som en del af læringen, uden at den bliver hele fortællingen.
Et dualt perspektiv giver os mulighed for at træne:
at være i sorg uden at blive sorg
at være i frygt uden at blive frygt
at være i usikkerhed uden at miste retning
at være i konflikt uden at miste værdighed
- Dualitet som kompas for beslutninger og handlinger
Når livsdualitet bruges som kompas, kan vi lettere forstå, hvorfor vores beslutninger ofte bliver stærkere, når de udspringer af et neutralt, reflekteret sted i os, frem for et følelsesstormende sted.
Et dualt kompas betyder i praksis, at vi kan spørge os selv:
hvilken pol står jeg i lige nu, og hvad forsøger den at lære mig
hvad er det naturlige næste skridt, hvis jeg vil udvikle mig, i stedet for at flygte
hvilken kvalitet i mig kaldes frem her, mod, overgivelse, grænsesætning eller tillid
hvad er min handling, når jeg vælger det, der giver stabilitet frem for drama.
Dette gør os stærkere, fordi vi begynder at handle ud fra bevidsthed, og ikke kun ud fra reaktion.
- Dualitet i et filosofisk helhedsperspektiv
I daoistisk filosofi ses tilværelsen ofte som et samspil mellem yin og yang, hvor modsætninger forstås som gensidigt afhængige og i konstant bevægelse, frem for som fjender, der skal udryddes (Laozi, ca. 400 f.v.t.; Zhuangzi, ca. 300 f.v.t.).
Det betyder, at når vi møder en mørk fase, kan vi forstå den som et naturligt livsvilkår, der bærer potentialet for transformation, fordi livet netop bevæger sig cyklisk.
Dette kan styrke vores indre ro og gøre det lettere at:
acceptere forandring uden at miste retning
slippe kontrol uden at blive passiv
møde smerte uden at blive bitter
vælge med værdighed, også når livet er hårdt
- En sammenfattende kerneformulering
Livsdualitet er et erfaringdannende blik, hvor vi lærer at se livet som et dynamisk rum af polariteter, som kan bruges som læring og kompas, når vi møder udfordringer, og hvor vi øver os i at leve uden at hænge for mange meninger og følelsestunge vedhæftninger på det, vi oplever.
Det er evnen til at stå i livet, uden at miste sig selv, fordi man kan se, at den pol man står i lige nu, ikke er hele sandheden, men en del af bevægelsen.
Kilder:
Heraclitus. (ca. 500 f.v.t.). Fragments.
Jung, C. G. (2009). The Red Book: Liber Novus. W. W. Norton & Company.
Laozi. (ca. 400 f.v.t.). Daodejing (Tao Te Ching).
Zhuangzi. (ca. 300 f.v.t.). Zhuangzi.
Artemis Solluna
Fascien som bindeled
-mellem krop og nervesystem
Resumé
Denne artikel giver et dybdegående indblik i fascien (bindevævssystemet) som et aktivt, sansende og kommunikativt system, der er centralt for samspillet mellem krop og nervesystem. Tidligere betragtet som passivt støttevæv, dokumenterer nyere forskning (Schleip et al., 2012; Stecco et al., 2018), at fascien er et dynamisk bindeled med vidtrækkende betydning for sundhed.
Centrale Pointer
- Fascien som Sanseorgan: Fascien er blandt kroppens tættest innerverede væv og indeholder et stort antal mekanoreceptorer. Disse registrerer konstant spænding, tryk og bevægelse og sender præcise sanseinput til hjernen, hvilket er afgørende for hjernens somatosensoriske repræsentationer (krops-kort – engelsk: body-map).
- Fascial Tilstand og Nervesystemets Regulering:
- Sund Fascie: Elastisk og velhydreret fascie sender nuancerede og sikre signaler, som understøtter parasympatisk aktivitet (ro, balance, rolig vejrtrækning).
- Stiv/Dehydreret Fascie: Fører til forvrængede sanseinput, som nervesystemet kan tolke som en trussel. Dette kan aktivere det sympatiske nervesystem (alarm/kamp/flugt) og fastholde kroppen i forhøjet beredskab (Porges, 2011).
- Neuroplasticitet og Smerte:
- Maladaptiv Neuroplasticitet: Upræcis fascial signalering kan føre til uhensigtsmæssige ændringer i hjernens kropskort, hvilket fastholder smertefulde mønstre (Flor et al., 2006).
- Central Sensibilisering: Langvarig fascial spænding bidrager til øget smertesignalering (nociception), hvilket gør nervesystemet overfølsomt over for normale kropslige fornemmelser (Woolf, 2011).
- Genopretning og Plasticitet: Både fascien (fascial plasticitet) og nervesystemet (neuroplasticitet) er kendetegnet ved evnen til at ændre sig.
- Genopretning: Genskabelse af fascial elasticitet, hydrering og glideevne ændrer sansefeedback fra trussel til tryghed. Dette reducerer sympatisk aktivitet og styrker vagale regulering (Porges, 2011).
- Indgange: Myofascial behandling, bevægelse og bevidst kropsarbejde kan påvirke både fascial struktur og neural regulering, understøtte sensorisk klarhed og selvregulering.
Konklusion
Denne artikel samler viden om fascien som et centralt bindeled mellem krop, sind og ikke mindst i energetiskfelt. Forståelsen af fascien som et sansende (både fysiologisk men også energetisk), dynamisk system åbner for en mere helhedsorienteret tilgang til behandling af smerte, stress og følelsesmæssig dysregulering. I de sidstnævnte arbejdes yderligere at genoptræne de dysfunktionel forbindelse mellem føle-energi forbindelser. Arbejdet med fascien handler derfor ikke kun om lokal vævsbehandling, men om at understøtte kroppens samlede evne til tilpasning og neuroplastisk forandring, herunder klar sindstilstand i bævege apperetet som komplet-væsen.
Hvilke funktioner er livsvigtige i kroppens bindevævssystem for at menneskekroppen kan fungere fuldfunktionsdygtig?
Fascien udgør et sammenhængende bindevævssystem, som omslutter og forbinder alle kroppens strukturer, herunder muskler, organer, nerver og blodkar. Dette system fungerer ikke alene som mekanisk støtte, men også som et højt specialiseret sanseorgan, der kontinuerligt formidler (synlige og usynlige) information til nervesystemet (hjernens og rygmarvens kommunikationssystem) (Schleip et al., 2012).
Nervesystemet er vævet gennem det fasciale netværk og modtager konstant sensorisk input fra fascien i form af mekaniske påvirkninger, spænding, tryk og bevægelse, heraf neurale mønstre der dannet gennem tænkning og føletilstanden (parapsykologisk læring). Denne bindevævsmatrix er blandt kroppens tættest innerverede væv, hvilket betyder, at den spiller en central rolle i reguleringen af kropslig oplevelse, bevægelse og følelsesmæssig tilstand (Stecco et al., 2018).
Fascial spænding og nervesystemets beskyttelsesrespons
Når fascien mister sin hydrering, elasticitet og glideevne, forringes kvaliteten af den sensoriske information, som sendes til hjernen. Mekanoreceptorer (tryk- og bevægelsessensorer) i fascien kan i denne tilstand blive hyperaktive, hvilket betyder, at de sender overdrevne eller forvrængede signaler om kropslig trussel (Schleip & Müller, 2013).
Dette påvirker proprioceptionen (kroppens evne til at mærke sig selv i rummet) og interoceptionen (evnen til at mærke indre kropslige signaler som vejrtrækning og spænding). Hjernen begynder herefter at fortolke kroppen som mindre sikker, hvilket aktiverer det sympatiske nervesystem (kroppens alarm og kamp flugt system) (Porges, 2011).
Det, der ofte starter som lokal fascial stivhed, kan derfor udvikle sig til et globalt skift i nervesystemets organisering. Dette kan påvirke vejrtrækning, koordination, energiniveau og følelsesmæssig regulering, og det kan skabe en vedvarende tilstand af indre alarm uden en tydelig ydre årsag.
Fascien og hjernens kropskort
Fascien spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af hjernens somatosensoriske kort (hjernens indre kort over kroppen). Mekanoreceptorer som Ruffini legemer, Pacini legemer og interstitielle receptorer (forskellige typer sanseceller i bindevævet) sender kontinuerligt information om spænding, vibration, bevægelse og tryk til hjernen (Stecco et al., 2018). Fascien registrerer ikke energi i en parapsykologisk forstand, men den registrerer kropslige og miljømæssige påvirkninger, som gennem nervesystemets fortolkning kan opleves som energetiske fænomener.
Denne information er nødvendig for, at hjernen kan opretholde præcise motoriske og sensoriske repræsentationer, hvilket er afgørende for flydende bevægelse og kropslig koordination. Når fascien bliver stiv eller mister sin evne til at glide, modtager hjernen forvrængede signaler, hvilket kan føre til maladaptiv neuroplasticitet (uhensigtsmæssig omstrukturering af hjernens forbindelser) (Flor et al., 2006).
Dette kan påvirke kropsholdning, bevægelsesmønstre og den subjektive oplevelse af kroppen.
Fasciale ændringer og neural omkobling
Neuroplasticitet (hjernens evne til at ændre sig gennem erfaring) og fascial plasticitet (bindevævets evne til at tilpasse sig belastning og bevægelse) er to forskellige, men gensidigt forbundne processer. Ændringer i fascial spænding, mobilitet og hydrering skaber nye sensoriske oplevelser, som stimulerer synaptisk omstrukturering (ændring i hjernens forbindelser) i både motoriske og sensoriske områder af hjernen (Doidge, 2007).
Multidimensionel bevægelse, myofascial behandling, langsomme belastningsskift og bevidst kropsarbejde kan ændre kollagenets organisering, vævets viskositet og spændingsfordeling. Disse ændringer skaber mere varieret og præcis sensorisk feedback, som hjernen anvender til at opdatere sine neurale netværk.
Spænding, smerte og central sensibilisering
Langvarig fascial stivhed kan øge nociceptiv signalering (smertesignaler) og forstyrre proprioceptionen. Over tid kan dette føre til central sensibilisering (en tilstand hvor hjernen bliver overfølsom over for sanseinput), hvilket betyder, at ellers normale kropslige fornemmelser opleves som ubehagelige eller truende (Woolf, 2011).
Dette skaber et selvforstærkende kredsløb, hvor ændret fascia former uhensigtsmæssige neurale mønstre, og hvor disse neurale mønstre igen fastholder fascial spænding og rigiditet.
Fascien som kropsligt lagrings og formidlingssystem ved psyko seksuelt traume
Psyko seksuelt traume påvirker ikke alene den kognitive og følelsesmæssige bearbejdning, men manifesterer sig ofte også som vedvarende kropslige mønstre. Når et menneske udsættes for grænseoverskridende eller overvældende seksuelle oplevelser, aktiveres nervesystemets beskyttelsesmekanismer, særligt det sympatiske nervesystem og i nogle tilfælde immobiliseringsresponser knyttet til vagusnervens dorsale gren.
I denne tilstand ændres muskeltonus, vejrtrækning og vævsspænding, og fascien reagerer som et integreret bindevævssystem ved at tilpasse sig den øgede beskyttelse. Fascial spænding kan således fungere som en kropslig strategi for at begrænse bevægelse, reducere sansning og skabe en oplevet indre afstand til sårbare kropsområder, særligt bækken, mave, bryst og hals.
Bevægelsesmønstre i psykologisk nervemønstre
Fascien lagrer ikke traume som minder i psykologisk forstand, men den kan fastholde spændings og bevægelsesmønstre, som kontinuerligt sender signaler til nervesystemet om potentiel trussel. Disse signaler formidles gennem mekanoreceptorer og interstitielle sanseceller i fascien og påvirker hjernens fortolkning af kropslig sikkerhed. Resultatet kan være, at kroppen reagerer, som om traumet stadig er til stede, selv når den bevidste hukommelse ikke er aktiv.
I et psyko seksuelt traume perspektiv kan dette komme til udtryk som nedsat kropsfornemmelse, dissociation, skamreaktioner, manglende adgang til lyst, smerter ved berøring eller ufrivillige spændingsreaktioner under intimitet. Disse reaktioner er ikke viljestyrede, men udtryk for et nervesystem, der fortsat orienterer sig mod beskyttelse frem for nydelse og kontakt.
Når fascien forbliver kronisk spændt, forringes kvaliteten af den sensoriske information, som sendes til hjernen. Det kan påvirke hjernens kropskort, særligt i områder relateret til bækken og kønsorganer, hvilket kan bidrage til en oplevelse af fremmedgørelse fra egen krop. I denne sammenhæng kan det, som subjektivt opleves som “energetisk blokering”, forstås som en kombination af fascial stivhed, ændret nerveaktivitet og nedsat interoception.
Arbejdet med fascien, kombineret med tryghedsskabende regulering af nervesystemet, kan derfor understøtte en gradvis genforhandling af kropslig sikkerhed. Når fascial spænding reduceres, og sanseinput bliver mere nuanceret, får hjernen mulighed for at opdatere sine kropslige repræsentationer. Dette kan skabe bedre adgang til kropslig tilstedeværelse, grænsesætning og i nogle tilfælde en mere tryg relation til seksualitet og intimitet.
Det er afgørende at understrege, at denne tilgang ikke erstatter psykoterapeutisk bearbejdning, men kan fungere som et somatisk supplement, hvor kroppen inddrages som aktiv medspiller i traumeforløsning.
Genopretning af fascien og sensorisk klarhed
Når fascien genvinder hydrering, elasticitet og glideevne, ændres kvaliteten af den sensoriske information, som sendes til nervesystemet. Mekanoreceptorerne skifter fra trusselsbaseret signalering til signalering af tryghed, hvilket reducerer den sympatiske aktivitet og styrker den vagale tonus (vagusnervens beroligende funktion) (Porges, 2011).
Med klarere sanseinput opdaterer hjernen sine kropskort mod præcision frem for beskyttelse. Dette forbedrer koordination, følelsesmæssig regulering og oplevelsen af fysisk lethed og sammenhæng.
Neuroplasticitet og fascial remodellering
Hjernens evne til at omstrukturere sig selv er afgørende for, hvor effektivt nye bevægelsesmønstre og forbedrede vævskvaliteter kan indlæres og vedligeholdes. Når neurale baner reorganiserer sig omkring effektivitet frem for kompensation, tilpasser fascien sig ved at omstrukturere kollagen, omfordele spænding og genetablere sammenhængende kraftoverførsel gennem kroppen (Schleip et al., 2012).
Neuroplasticitet og fascial plasticitet forstærker hinanden og skaber dermed et dynamisk kredsløb af forbedret struktur, funktion og tilpasningsevne.
Notat: Artiklen formidles løbende således dannes til en introduktion og case blogging. Derfor vil det være løbende opdateringer blandt andet indhold og struktur.
Artemis Solluna, 14/12/2025 kl. 21.26, Nørre Nebel
Fascien – kroppens indre netværk mellem krop og nervesystem
Forestil dig, at din krop ikke kun består af knogler, muskler og organer, men også af et stort, sammenhængende net.
Et net, som holder det hele på plads, forbinder det hele og hele tiden sender beskeder rundt.
Dette net kaldes fascia.
Fascien er kroppens bindevævssystem, som omgiver og forbinder alt i kroppen. Den ligger omkring muskler, inde i musklerne, omkring organer, nerver og blodkar. Man kan sammenligne den med en våd, elastisk dragt, som kroppen er pakket ind i, både udenpå og indeni (Schleip et al., 2012).
Hvad består fascia af ?
Fascien er ikke ét stof, men et levende system. Den består blandt andet af:
- Kollagen (som giver styrke, lidt som reb i et net)
- Elastin (som giver smidighed, lidt som elastikker)
- Vand (som gør, at lagene kan glide let hen over hinanden)
Når disse dele fungerer godt sammen, føles kroppen let, bevægelig og tryg.
Fascien taler med nervesystemet
Fascien er fyldt med sanseceller, som hele tiden sender information til nervesystemet, altså hjernen og rygmarven.
Disse sanseceller fortæller hjernen, hvordan kroppen har det:
om der er spænding, pres, bevægelse eller ro (Stecco et al., 2018).
Man kan sige, at fascien er kroppens indre informationsmotorvej.
Litteraturliste
Doidge, N. (2007). The brain that changes itself. New York: Viking.
Flor, H., Diers, M., & Birbaumer, N. (2006). Peripheral and central contributions to pathological pain. Progress in Brain Research, 157, 99–110.
Porges, S. W. (2011). The polyvagal theory: Neurophysiological foundations of emotions, attachment, communication, and self regulation. New York: Norton.
Schleip, R., Findley, T. W., Chaitow, L., & Huijing, P. A. (2012). Fascia: The tensional network of the human body. Edinburgh: Churchill Livingstone.
Schleip, R., & Müller, D. G. (2013). Training principles for fascial connective tissues. Journal of Bodywork and Movement Therapies, 17(1), 103–115.
Stecco, C., Macchi, V., Porzionato, A., Duparc, F., & De Caro, R. (2018). The fascia: The forgotten structure. Italian Journal of Anatomy and Embryology, 123(3), 127–138.
Woolf, C. J. (2011). Central sensitization: Implications for the diagnosis and treatment of pain. Pain, 152(3), S2–S15.
Illustrationer
- Blausen.com staff (2014). “Medical gallery of Blausen Medical 2014“. WikiJournal of Medicine 1 (2). DOI:10.15347/wjm/2014.010. ISSN 2002-4436.
- AI billede oprettet ved hjælp af ChatGPT af Artemis Solluna
Kunne du tænke dig at være en del af Zensha Terapi?
En fremgang mod en nyere tid, en tid hvor du er en del af den forandring finder sted. I alles indre ro og slevkærlighed. Det er den drivkraft vi arbejder sammen fremadrettet i 2026. Vil du være med?
Åben invitation til samarbejdspartnere, investorer og medskabere af Zensha Terapi
Zensha Terapi står ved begyndelsen af en ny og bevidst udviklingsfase, hvor visionen rækker ud over klassisk alternativ behandling og bevæger sig ind i et helhedsorienteret lærings og livsrum for menneskelig vækst, indre ro og kropslig bevidsthed.
Vi søger derfor engagerede samarbejdspartnere, investorer eller aktører, som ønsker at medvirke aktivt i denne udvikling og som ser værdi i at bidrage både strategisk, menneskeligt og visionært. Der kan indgås dialog om deltagelse gennem ejerandele, bestyrelsesrepræsentation eller procentuel andel i virksomhedens udvikling og fremtidige vækst, alt afhængigt af engagementets karakter og omfang.
Zensha Terapi fungerer som et hus for fordybelse og et tempel for bevidst nærvær, hvor workshops, retreats og praksisser inden for Zensha Terapi og tantrisk opmærksomhed danner rammen om en læringsplatform, der inviterer mennesker til at indånde en mere energetisk og sansende virkelighed. Fokus er ikke alene på behandling, men på at skabe rum for indre fred, frigjort bevidsthed i kroppen og en sundere livskvalitet, hvor personlig udvikling kan finde sted i et trygt, respektfuldt og nærværende miljø.
Visionen er at opbygge et levende fællesskab og en bæredygtig struktur, hvor menneskelig udvikling, bevidsthed og ansvarlig vækst går hånd i hånd, og hvor Zensha Terapi fortsat kan udvikle sig som et samlingspunkt for mennesker, der søger dybde, mening og balance i livet.
Hvis du oplever resonans med denne vision og ønsker at være en del af den videre rejse, inviteres du til at tage kontakt for en uforpligtende dialog om mulighederne for samarbejde og medvirken.
Med venlig hilsen
Zensha Terapi
Et rum for indre ro, bevidst nærvær og levende udvikling
Bidrag og deltagelse
Der er mulighed for at bidrage økonomisk som investor eller at indgå aktivt i hverdagen som alternativ behandler med ejerandel i virksomheden.
Bopæl og daglig medvirken
Det er muligt at bo på stedet og arbejde som medvirkende i den løbende udvikling. Den fysiske tilstedeværelse anses som et aktiv og bidrager direkte til virksomhedens vækst og fællesskab.
Organisatorisk vision
Huset udvikles til en samlet struktur, der forener flere grene under én helhed, herunder virksomhed, forening og aktivitetscenter.
Formål
At skabe et levende sted for behandling, læring, aktiviteter og fællesskab, hvor udvikling, ansvarlighed og bæredygtig vækst går hånd i hånd.
Brug gerne kontaktformuleren hvis du vil skrive dine ideer, eller bare en mail til info@zenshacenter.dk.
Lys og kærlighed
Artemis Solluna
Velkom 2026
Little I know, big I think! Det var 2025…
Hvad end den sidste del af 2025 bringer, må energierne omfavne dig med lys og kærlighed.
Hvad sker der i Artemis Zensha Terapi i næste uger frem til slut 2025?
Jeg har besluttet at holde lukket i ca. én uge efter den 18. december, da denne periode anvendes til at saml. Det er tiden for at rense og opbygge energierne frem mod det nye år. Samtidig opretter jeg en mindre sidehjemmeside dedikeret til min Artemis Tantra-verden. Her bliver en verden til samtaler, refleksioner og formidling om tantra vil få sit eget rum.
Denne hjemmeside bliver ikke lige så visuelt omfattende som zenshacenter.dk, men den vil indeholde et struktureret forum, let tilgængelige informationssider samt lukkede læringsvideoer, som kan tilkøbes til undervisningsformål eller hjemmestudie. Formålet er at skabe et seriøst læringsrum, hvor tantra kan forstås, studeres og praktiseres med respekt for dens oprindelse.
Jeg ønsker at genfortælle, hvad tantra egentlig er, samt hvad terapi er, og hvorfor disse to kan kombineres uden at udvande eller ødelægge tantraens formål og eksistens. Neotantra er desværre i mange sammenhænge blevet omskrevet til et begreb, der under tantraens navn tilbyder en industri, som ofte sidestilles med sexindustrien. Dette er ikke i overensstemmelse med tantraens filosofi.
Tantra er heller ikke i sig selv en festival, et krammemarked eller en jagt på ekstase ledsaget af høj musik. Et tantrisk fællesskab handler om at drage sig ind i det højeste selv gennem guidning af en guru eller via mesterlære i spirituel praksis. Det er en praksis uden rusmidler, uden alkohol og uden ydre stimulans. Det er fuld bevidsthed.
Den trance-tilstand, der kan opstå i tantra, understøttes traditionelt af simple instrumenter som trommer, rasler, fløjte eller klap til kroppen. Dette kan sammenlignes med at holde rytmen i vibrationerne, så krop, sind og ånd bringes i resonans.
Artemis Solluna
DET VI ØNSKER energierne!
Dette er den lære, Artemis Tantra ønsker at formidle. Gennem omfattende yogini-praksisser, dybe åndedrætsøvelser samt stærke, kaosskabende yogapraksisser med stillinger, der er tilgængelige for alle. Der arbejdes også med en form for thai yoga, som er tilstrækkelig kraftfuld til at synliggøre samarbejdet mellem krop, sind og ånd, ofte med støtte fra en partner i praksissen.
Denne proces kan opleves som en kamp, ikke imod kroppen, men sammen med den, hvor individet lærer sin sjæl at kende som en energi, der har eksisteret i uendelig tid. Det er en genopdagelse af, hvem man i virkeligheden er i sin eksistens.
Artemis Solluna Aslıhan
Velkom 2026 
Hvilke energi finder dig under din trans er ikke noget , du styrer. En HU og en HA drivkraften til hjertets frekvans, du bare forsvinder i indre ro.
Artemis Solluna
Artemis Solluna 12/12/2025
Nyheder og om Tantra
Den er i forvandling, og der er meget, som skal laves, men det er i det mindste mit, og jeg er klar til udfordringen, som jeg ser den, nemlig som en dør til alverdens muligheder. Hvordan og hvorledes det former sig, vil vise sig frem mod næste års sommer. Hvem ved, måske er der flere, der har samme sted, som deres hjerte banker for, og den samme grund, de føler sig forbundet til.
Til lys og kærlighed, til en delingscirkel, men ikke med dogmer og doktriner. Derimod med en energi, der løfter sindet gennem kroppen, i respekt for det zen shamanistiske, for de gamle traditioner og for parapsykologiens kvantefelt. For kvanteforståelsen er netop det, som forbinder alle de gamle traditioner i ét, uden religion, uden kultur og uden sproglige hindringer.
For det er ikke alle, der skal have religion som en del af deres rejse, mens de lærer krop og sind at kende, og efter min opfattelse bør tilgangen være sekulær. En sekulær tilgang til det, vi vælger at tro på, fordi troen i sidste ende tilhører den individuelle bevidsthed.
Artemis Solluna
