Min krop? Min vej? – Da min sjæl råbte – og jeg hørte den!
Samfundets rolle, indre stemme og spirituel opvågning
Af Artemis Solluna – Zensha Center
Hvordan formes vores kropslige selvopfattelse i spændingsfeltet mellem individ og struktur? I dette blogindlæg reflekterer jeg over, hvordan sociale systemer – fra familien til staten – har sat sig i min kvindekrop og mit selvbillede, og hvordan jeg gradvist genvandt min frihed indefra.
Under mit studie i Aarhus dykkede jeg ned i akademiske teorier, som har formet meget af det, jeg i dag står for og formidler videre. Derfor inddrager jeg dem også her.
Med inspiration fra Foucaults disciplineringsteori og Bourdieu’s begreb om habitus reflekterer jeg over, hvordan min kvindekrop gennem årene er blevet mødt, målt og formet – både i Øst og i Vest.
Jeg voksede op i Tyrkiet
i 1990’erne – i et samfund præget af stærke normer, hvor kvindens rolle var defineret af ydre strukturer og traditioner snarere end af individets selvforståelse. Bourdieu’s begreb om symbolsk vold og Foucaults analyser af magt og disciplinering illustrerer, hvordan min barndom var præget af social indlejring, hvor kroppen ikke blot tilhørte mig, men også staten, familien og den kollektive moral. Kvindekroppen skulle helst være usynlig, dydig, tilbageholdende. Allerede som barn lærte jeg, at kroppen skulle kontrolleres, tildækkes og beskyttes – ikke leves frit.
Da jeg flyttede til Danmark
som ung kvinde, skiftede jeg system, men ikke nødvendigvis byrde. I mødet med det danske ligestillingsideal opstod en ny form for kontrol: effektivitet, funktionalitet og integration blev nye normer at leve op til. Jeg blev en del af statistikken: flygtning, indvandrer, enlig mor, studerende, lavindkomst.
Præstationskulturen blev til konkurrencekultur.
Uanset hvor meget jeg lærte og arbejdede, var det sjældent nok. Kvindekroppen blev et redskab, der skulle være robust og arbejdsom – ikke sansende, sårbar eller spirituel. Jeg begyndte endda at frygte min egen menstruationscyklus.
Langsomt forsvandt min kropsbevidsthed. Jeg fungerede, men følte ikke. Min krop var blevet en funktionel skal, ikke et levende tempel. En dag begyndte kroppen at sende signaler. Den hviskede, råbte – og skreg.
Der kommer et tidspunkt, hvor sjælen ikke længere tier. Den ryster hele systemet. Ikke for at ødelægge dig, men for at vække dig. Mellem 2020 og 2022 mødte jeg dette skifte. Jeg var udmattet – fysisk, energetisk, følelsesmæssigt og sjæleligt. Min facade som pædagog, mor, kvinde – krakelerede. Jeg vågnede til en tomhed, der ikke længere kunne ignoreres.
Det var ikke hallucinationer – men sjælens sprog, der talte i følelser og energi. Jeg begyndte at opleve døden – ikke som ønske, men som trøst. Ikke fordi jeg ønskede at dø, men fordi jeg ikke længere følte mig levende i det liv, jeg havde skabt.
Midt i mørket begyndte noget nyt at gløde.
Den flamme, som spirituelle traditioner kalder opvågning. Ikke en romantisk oplysning – men en rå, grænseløs forvandling, hvor alt det gamle dør for at det sande kan fødes.
Jeg kastede mig over spirituel litteratur, energiarbejde og eksistentiel refleksion. Jeg valgte cølibat, stilhed og faste. Jeg begyndte at arbejde med yoga, åndedræt og agnostisk healing – ikke for at fikse mig selv, men for at finde ud af, hvem jeg var uden roller, uden religion, uden struktur.
Jeg nød nøgenheden – hjemme og i naturen – men skammen og skyldfølelsen sad i kroppen. Først da jeg blev nøgen i sjælen, oplevede jeg frihed. Frihed i krisen. Frihed i at give slip. Frihed i mørket.
I denne tid manifesterede mit kald sig. Navnet Artemis kom til mig, og med det begyndte jeg at forme det, der skulle blive til universartemis.dk – en platform og webshop for spirituelle og energetiske redskaber, blogindlæg og refleksioner. Gennem TikTok og bloggen blev mine erfaringer ikke kun personlige vidnesbyrd, men bidrag til en større samtale om kvindelig kropslighed, spiritualitet og modstanden mod en præstationskultur. Mit virke blev ikke blot personlig praksis, men en del af en større bevægelse for sårbarhed, frisættelse og selvkærlighed. Jeg blev hørt. Og jeg fandt mit sprog – som healer, facilitator og menneske.
Når jeg ser tilbage, var det ikke et kollaps. Det var en portal. Et vendepunkt. En overgangsrite. Og i dette møde med mig selv blev grundstenen lagt til det, der i dag er Zensha Center og universartemis.dk.
Her blev jeg født på ny. Ikke som resultat af en ydre forventning – men som svar på et indre kald. En levende modfortælling i en tid, hvor kvindekroppen stadig formes af strukturer fremfor sjæl.
Følg med i næste uge, hvor jeg fortæller, hvordan selvmordstanker og døden til det dybeste gamle “jeg” blev begyndelsen på en genfødsel – med gåpåmod, klarhed og en bestemthed, jeg aldrig havde kendt før.
Når sjælen står nøgen – seksualitet, valg og traumer uden filter
Personlighedstyper gennem årti
Carl Jung sagde, at personlighedens arkitektur hviler på modsætninger – det bevidste og det ubevidste, det indadvendte og det udadvendte, følelsen og tænkningen. Men han vidste også, at balancen ikke skabes i idealet. Den skabes i mødet med skyggen.
Jeg har mødt min. Ikke kun én gang. Men igen og igen. Og altid nøgen.
Ikke kun fysisk. Men emotionelt, eksistentielt. Som når man sidder foran et spejl og ser sig selv spejlet i sig selv i det uendelige. Som på billedet. Der er intet filter. Ingen forsvar. Kun mig.
Og mig igen. Og mig, der stadig prøver at finde ud af, hvad “mig” egentlig betyder.
Der var en tid, hvor jeg troede, at diagnoserne ville give mig svar. Stress. Depression. PTSD. Ord som skulle redde mig. Men de kom til at fungere som glasvægge. De holdt mig i live – men holdt mig fast.
For hvad nu hvis jeg ikke er et problem, der skal løses, men et menneske, der skal mødes?
Hvad nu hvis nøgenhed er et kald til at smide det, vi har overtaget fra andres forståelser, og i stedet gå ind i os selv, rå og uperfekte, men levende?
Jeg kender til den indre konflikt: Vil jeg flygte fra mig selv – eller vil jeg blive? Og jeg har valgt at blive. Igen og igen. Også når det gør ondt. Også når jeg ikke forstår, hvad der foregår i mit sind. Også når valget føles som at vælge mellem to skygger.
Men her er pointen:
Vi behøver ikke forstå alting med hovedet. Vi behøver ikke sætte pæne etiketter på vores smerte. Nogle gange er det nok at sætte sig. Åbent. Nøgent. Og trække vejret derfra.
For kroppen husker. Hjertet ved. Sjælen banker på.
Så jeg vælger igen. Jeg vælger at være i live – ikke som funktion, men som følelse. Jeg vælger min nøgenhed – ikke som provokation, men som sandhed. Jeg vælger mig selv – ikke trods mine traumer, men med dem.
Og jeg ved, du kender det. Måske ikke præcis min vej – men følelsen. Af at stå dér.
Rå. Uden maske. Med rystende hænder og et hjerte, der stadig tør slå.
For seksualiteten banker også dér. Midt i alt det ubærlige. Midt i de kroppe, der er blevet invaderet. Midt i de tanker, der har kredset om ikke at ville være her længere. Midt i sorgen over at være blevet set som et objekt, når man bare længtes efter at blive rummet som menneske.
Det er ikke let at tale om. Men det skal tales om. For seksualitet handler ikke kun om lyst. Den handler også om grænser. Om tillid. Om sår. Om hvordan det føles at blive berørt – eller ikke blive berørt – efter at nogen har taget dét, der aldrig var deres.
Og alligevel… vælger vi. Igen og igen. Nogle gange vælger vi at elske. Nogle gange vælger vi bare at trække vejret. Og nogle gange er det valg nok.
Jeg har set mørket indefra
Jeg har mærket, hvordan det føles, når tanken om at forsvinde føles mere tryg end tanken om at blive. Jeg har siddet dér, alene, og spurgt mig selv: Er jeg stadig værd at være her?
Og et eller andet sted i mørket kom der et svar. Ikke med ord. Ikke med fornuft. Men med en stille, urokkelig vilje: Ja. Du er her endnu. Du vælger endnu.
Nøgenheden – i kroppen, i sjælen – blev ikke skam. Den blev kraft.
Artemis Solluna
Og jeg begyndte langsomt at se, at seksualitet ikke er det, de har gjort mod os. Det er det, vi vælger at genopdage i os selv. Med omsorg. Med tålmodighed. Med nærvær.
Jeg vælger at mærke igen. Ikke for deres skyld. Ikke for at være “normal”. Men fordi jeg stadig har en krop, der længes efter at høre til i sig selv. Og en sjæl, der nægter at forsvinde.
Det er det du får her. Ærlig og intens. Den er også med til at forme en uddybende forklaring fra min side: hvorfor jeg er naturist, og hvorfor jeg har gjort tingene anderledes siden 2023 – og hvorfor jeg står frem med det så modigt og “frigjort”, som nogle mener, jeg er.
Min hjemmeside, zenshacenter.dk, arbejder med personlig udvikling – ikke kun for dig som læser, klient eller en, der besøger mit center. Den bærer også min egen udviklingsrejse. Helt fra den dag, jeg besluttede at være mig selv frem for det, samfundet mente, jeg skulle være, klæde mig som eller opføre mig som.
Jeg er stadig feminin – som nutidens prominente opslag kræver, når en kvinde skal beskrives: en kvinde, en hun, en hende. Jeg er kvinden med stort K, men også den maskuline side, som samfundet har lært mig gennem min opvækst. Den robuste. Gør-det-selv-kvinden. Moderen, kæresten, konen, veninden. Den stærke med gennemslagskraft til at tackle enhver situation – og samtidig den skrøbelige, sårbare, når det forventes… af samfundet.
Jeg har aldrig følt, jeg passede ind i den sociale kultur, jeg voksede op i, hvor jeg kom fra – Tyrkiet. Det var næsten dem, der bestemte, hvad jeg skulle vælge med min personlighed, karriere og fremtidsplaner. Jeg spillede min rolle til en vis grad – for at opnå den status, der blev FORVENTET af mig som kvinde i statistikkens virkelighed. Jeg var nok 0,0000000000001 procent af det, der blev sagt, jeg burde være.
Først var det min barndomskultur,
der krævede noget af min kvindelighed. Derefter staten selv. Ved min flytning til Danmark krævede begge dele nogle kompetencer og færdigheder – udover sprog, normer og kultur. Det blev forvandlet fra præstationskultur til konkurrencekultur, inden jeg overhovedet forstod, hvad der foregik.
Men kroppen husker. Det gør sjælen også.
Dengang arbejdede jeg som pædagog. Efter vikariater og kortvarig fastansættelse mærkede jeg tydeligt: Min krop kunne ikke mere. Den råbte. Den protesterede. Jeg havde kørt på autopilot for længe. Og en dag gik det ikke mere. Jeg hørte en indre stemme – stærk, tydelig, næsten fysisk – der sagde: “Nu er det nok.”
Min spirituelle rejse begyndte for alvor i det øjeblik, hvor kroppen, psyken og den eksistentielle længsel kolliderede. Det var som om det ‘eksistentielle selv’ – dét, som både filosoffer som Søren Kierkegaard og moderne kropspsykologer som Wilhelm Reich beskriver – rejste sig og krævede sin plads. Jeg kunne ikke længere nøjes med at tilpasse mig ydre roller. Jeg måtte tage stilling til det indre kald. Kroppen, som i Merleau-Pontys fænomenologi, er ikke bare et objekt – den er det primære medium for erkendelse. Og nu skreg den efter at blive hørt. Jeg havde haft tankerne før, men nu blev de uafrystelige. Stemmerne i mit sind, kroppen der værkede, sjælen der længtes. Der kom dage, hvor jeg følte, det var lettere at dø end at fortsætte. Ikke fordi jeg ville væk, men fordi intensiteten af mine indre oplevelser var for voldsom. Jeg var alene, følte mig forladt, udmattet.
Jeg læste bøger. Så videoer. Fandt spirituelle lærere online, der bekræftede: Du er ikke alene. Du er midt i en transformation. En spirituel opvågning.
Jeg valgte bevidst cølibat,
energiarbejde, meditation, chakrahealing. Jeg nærede mit hjerte og min krop. Og langsomt – meget langsomt – begyndte jeg at finde hjem i mig selv.
Og det var her, mit virkelige møde med tantra, energiarbejde, nøgenhed og frihed begyndte.
I mit arbejde med kropsterapi og tantrisk healing hos Zensha Center mødte jeg mange mennesker, der – ligesom jeg – havde levet længe i et ydre system, men aldrig mærket deres indre stemme. Stemmen, der spørger: Er det her mit liv? Min krop? Min vej?
Svaret kom ikke med det samme.
Men det kom med kraft. Det kom som en fysisk reaktion. Min krop sagde fra. Ikke én gang. Men igen og igen.
Jeg begyndte at forstå, at det ikke var nok at “være stærk”. Jeg var nødt til at være hel. Og det krævede et opgør med alt, jeg havde lært – og ikke mindst: med alt, jeg havde undertrykt.
Jeg valgte at gå den nøgne vej. Ikke kun fysisk, men sjæleligt. Nøgenheden blev for mig ikke blot en afklædning af tøj, men en afklædning af illusioner – som et symbol på transformationens inderste lag. Det var som at træde gennem en indre ild og komme ud på den anden side, brændt ren for skam og påklædt i autenticitet. Som sommerfuglen må smide sin puppe for at kunne flyve, måtte jeg smide mine lag – både de synlige og usynlige – for at blive den, jeg allerede var under overfladen. Naturismen blev ikke et mål, men et middel til at komme hjem. Hjem i kroppen. Hjem i templet.
At være naturist for mig handler ikke kun om at smide tøjet. Det handler om at smide forventningerne, skammen, forklaringerne. Det handler om at være nærværende. Fri. Ufiltreret. Og det har ændret alt: min tilgang til behandling, relationer, klienter og mit eget spejlbillede.
Min krop er mit tempel – ikke som du tror.
Den er ikke perfekt. Den er levende. Den er helende. Den er min læremester.
Og det er dét rum, jeg har skabt hos Zensha Center. Et rum med nudistiske retreats, tantramassage, samtaleterapi, åndedrætsøvelser, og hamam-ritualer. Et sted hvor healing ikke starter med en diagnose – men med en tilladelse til at føle.
Jeg begyndte at dele denne rejse på sociale medier. I 2023 fik det sit eget liv. Folk genkendte det. Lyttede. Nikkede. Og nogle skrev: “Jeg troede, det kun var mig.” Det var også dér, jeg for alvor forstod, hvad det vil sige at være et energivæsen. Jeg begyndte at mærke andres følelser, deres fortid, nutid – ja, nogle gange endda glimt af deres fremtid – som om det hele var strømme i mit eget energifelt. Min spirituelle og energetiske opvågning blev ikke længere et privat anliggende, men en levende realitet, som strømmede ind og ud af alt, jeg foretog mig.
Her mærkede jeg det stærkest i 2024,
hvor mine energier talte til mig: Nu er det tid til at afslutte cølibatet og omfavne min seksualitet på ny. Først heale andre – og gennem healingen og berøringerne i massage og tantra – begyndte mit eget tempel at hele. Det var først i juli 2024, der begyndte at komme et svar i energifeltet: et kald mod tantrisk kærlighed. Jeg ventede – og det kom tydeligt. Jeg kunne mærke det så kraftigt, at jeg ikke kunne modstå det. Min intuition var i højsædet, pegede og pegede. Jeg var usikker, magtesløs, skrøbelig – og ekstremt forsigtig efter tre år uden fysisk kontakt. Skulle jeg virkelig åbne mit hjerte til en fremmed? Men rejsen begyndte – både for Zensha Tantra og for mig selv som tantrisk healer.
Jeg har mødt kvinder og mænd, der aldrig havde set deres egen krop med kærlige øjne. Jeg har arbejdet med par, der troede de havde mistet kontakten, men i virkeligheden bare havde mistet nærværet. Jeg har set, hvordan sårbarhed kan være det stærkeste værn mod skam.
Mit tempel er åbent nu.
Og det står ikke længere alene. Det har åbnet sig som et rum, hvor andre lysvæsener – klienter, søgende, og sansende sjæle – kan træde ind og finde tilbage til deres egen helhed. Som facilitator, tantrisk behandler og spirituel guide bruger jeg mit arbejde hos Zensha Center til at skabe trygge rammer for netop denne rejse. En rejse hjem i kroppen, hjem i nærværet. Når du træder ind i mit rum, er du ikke blot en klient. Du er en medskaber af din egen helingsvej.
Hvis du er nysgerrig på personlig udvikling, spirituel bevidsthed, naturistisk velvære eller vil opleve din krop som en port til noget større, så kig forbi www.zenshacenter.dk.
Følg med næste uge, hvor jeg deler videre om systemets krav til kvindekroppen og hvad der sker, når regningen kommer tilbage til én selv.
SPA i Nørre Nebel – Nyt fra Zensha Center – Sommerens spirende begyndelser
Kære sjælsforbundne venner og klienter
SPA i Nørre Nebel – Siden min flytning til det nye sted har min oase været i en dyb forvandlingsproces. Med kærlighed og håndkraft er Zensha Center ved at tage form som et endnu mere nærende, healende og sanseligt rum. Nu er tiden kommet til en lille glædelig opdatering
Badefaciliteterne er åbne igen
Jeg kan med glæde fortælle, at badeværelse, hamam og spa-rum igen er tilgængelige. Det betyder, at du ved flere behandlinger igen kan nyde et bad som en del af din oplevelse.
Har du en session planlagt, så spørg gerne på forhånd, om bad er muligt før eller efter, da det stadig varierer lidt fra gang til gang.
Overnatninger åbner fra 1. juli
Fra 1. juli 2025 åbner jeg op for overnatningsbookinger igen! Det bliver muligt at kombinere dine behandlinger med rolig overnatning og retreat-stemning i mine nye omgivelser.
Måltider og madoplevelser
Du kan igen få serveret måltider og forplejning i klinikken. I sommertiden foregår madlavningen i en blanding af indendørs og udendørs køkkenmiljø – autentisk og enkelt.
Retreatpakker med måltider er tilbage, dog med små justeringer, mens den midterste renoveringsfase skrider frem. Det nye køkkenområde begynder efter planen i slutningen af september. Jeg forventer, at flere af de vigtigste forbedringer er færdige inden for ca. seks måneder – men tør endnu ikke love for meget.
Jeg er dybt taknemmelig for jeres forståelse og tålmodighed i denne skabende overgang. Jeres støtte er med til at forme det mest fredfyldte, shamanistisk-inspirerede hus for kropslig healing, nærvær og fordybelse.
Tak for jer. Tak for det lys, I bringer ind i denne vision
Vi ses fra 1. juli 2025 – eller når du føler dig kaldet.
Med ønsket om fred og glæde til dig, uanset hvor du er i livet og hvad du fejrer.
Vidste du, at du kan være trist og grådlabil – helt ud af det blå – uden hverken Stress eller Depression?
Nogle gange kommer følelsen snigende midt i det hele. Måske sidder du og arbejder koncentreret foran skærmen. Eller måske falder dit blik bare i tomhed, og pludselig dukker en dyb følelse op. Hjertet begynder at banke, du mærker en klump i halsen, og en uventet gråd presser sig på. Uden nogen oplagt grund.
Men du er ikke alene. Og du er ikke forkert.
Det kan skyldes noget så simpelt – og så komplekst – som en ændring i kroppens hormonbalance, især serotoninniveauet.
Serotonin er et signalstof i hjernen, som spiller en central rolle i at regulere vores humør, følelser og energiniveau. Når niveauet svinger – og det gør det naturligt i forskellige livsfaser – kan vi opleve følelsesmæssige reaktioner, som føles både overvældende og uforklarlige.
Her er nogle af de mest almindelige tegn på lavt serotonin:
1. Pludselig tristhed eller grådlabilitet
Du føler dig mere sårbar, og selv små ting kan udløse stærke følelser. Det er ikke svaghed – det er et signal fra dit indre system.
2. Hjertebanken og uro i kroppen
Når serotoninbalancen forstyrres, kan dit nervesystem gå i alarmberedskab. Det føles som angst – men er ofte bare kroppens måde at reagere på ubalance.
Hvorfor sker det?
Der er flere mulige årsager:
Langvarig eller skjult stress
Søvnforstyrrelser eller uregelmæssig døgnrytme
Kost med lavt indhold af tryptofan, B-vitaminer og omega-3
Mangel på dagslys og frisk luft
Livets skiftefaser – ofte hver 7.–10. år – hvor både kroppens og sjælens balance ændres
Uforløste følelser og indre opbrud
Disse følelsesmæssige udsving kan være tegn på, at noget nyt er ved at tage form. At du er i en overgang – fysisk, følelsesmæssigt eller spirituelt. Det er ofte i stilheden, når vi “falder ud af tid”, at det dybeste i os forsøger at blive hørt.
Naturlige metoder til at støtte din serotoninbalance
Her er nogle nænsomme og virksomme måder at hjælpe kroppen og sindet i balance:
1. Få dagslys og kom ud i naturen Lys stimulerer hjernens serotoninsystem. Gå en tur dagligt eller sæt dig i solen i 20 minutter.
2. Bevæg dig med glæde Yoga, dans, svømning eller gåture kan frigive serotonin og reducere indre uro.
3. Spis nærende mad Fødevarer rige på tryptofan: æg, banan, havre, mørk chokolade, kalkun, laks. Suppler gerne med magnesium og B-vitaminer.
4. Berøring og nærvær Kram, massage, kærlige hænder. Berøring frigiver både serotonin og oxytocin.
5. Åndedræt og meditation Bevidst vejrtrækning og rolig meditation beroliger nervesystemet og støtter serotoninproduktionen.
6. Få regelmæssig søvn Gå i seng før kl. 23, og undgå skærmlys om aftenen. Søvn er hjernens vigtigste regenerationsrum.
7. Vær kreativ og giv sjælen stemme Skriv, syng, mal, dans – lad det indre få et udtryk. Det skaber forbindelse og forløsning.
Du behøver ikke “fikse” dig selv. Men du må gerne støtte dig selv. Serotonin er ikke bare kemi – det er din krops måde at tale med dig på. Når du lytter og støtter den med nærvær og ro, begynder magiske forandringer ofte af sig selv.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Indholdet på denne side er udelukkende beregnet til voksne og kan indeholde materiale, der ikke er egnet for personer under 18 år. For at få adgang til siden bekræfter du hermed, at du er minimum 18 år gammel.
