I TRUST I BOW

Det er sådan et to partner forhold fungerer. Det ene stoler på den anden med sit liv.

• Derfor ser ikke den anden som faretilstand længere i sin eksistens, dermed åbner sit hjerte og lukker øjnene.

• Derfor eksisterer ikke du er kvinde jeg er mand i forholdet, at begge tager ansvar.

• Derfor ingen af dem kæmper for sit kønsforhold, for begge parter kender hinandens plads hos den anden.

• Derfor relationen er ikke to personers relation, de bliver ét i hver opgave, udfordring og  oplevelser og tænker ikke længere hvem skal hvad?

• Derfor eksisterer ikke i sådanne tryghed i en relation arbejdsfordeling, planlægning, eller ” jeg har gjort meget du mindst” kamp.
For ser du, den anden ser den ene og aflaster hvor der er nødvendigt uden diskussion.

Ord som, “skal jeg hjælpe dig?”  bliver, ” lad mig hjælpe dig i dag med det, jeg kan se du har meget du skal nå i dag.”

Ord som, “#skat, du må hvile i dag jeg laver maden og putte børnene i seng.”, bliver en vane mellem parter, som en rutine.

Ord som, ” jeg vil gøre alt for dig, jeg vil støtte dig, løfter din energi, jeg stoler på dig med lukket øjne” bliver ikke nødvendigt at gentage som ord, for den ene viser den anden konstant med sine handlinger.

Hverken den ene eller den anden mangler ikke den behov for at blive set, hørt, berørt eller i den værste tid blive passet, puttet, vasket.

Altså det basale om at give omsorg til den anden uden frygt, ydmyg, uden skam eller skyld følelser.
Man gør det fuldstændig ud af sin #KÆRLIGHED.

IKKE EN PLIGT, IKKE AF EN NØDVENDIGHED!

•Det betyder ikke at du bliver den andens slave, føler du skal tilpasse dig ind den andens livsstil.

•Det betyder ikke at du skal gå kompromis om dit tøj om din opførsel, om din måde at være.

• Det betyder ikke at du skal orientere konstant hvor den anden person er hele dagen.

• Det betyder der skal ikke såes eller skabes tvivl i eksistensen.

• Et forhold er ligesom at erobre et andet land. Et ukendt territorium, et nyt sprog, en ny kultur.

Det starter med #respekt, #rumlighed og #tid masse tid.
For du kan ikke lære en person at kende kun i en uge eller 2 eller 3 år eller 5.

Det er også livslanglæring…

For ser du, du bliver en fremmed til dig selv med årenes gang.

Du ændrer din look, du ændrer attitude;

– når du bliver teenage du ser verden lyserødt.

– når du er slut 20’erne ser du verdenen og dig selv som bagud mistede kampen, skal skynde sig.

– når du er midt i 30’erne kigger du mere indad og diskuterer om din adfærd, relationer, familiemedlemmer. Lige pludselig fylder alt det og stopper dig et par årstid.

– når du når til 40’erne begynder livet, du ser dig selv moden, klar parat til at udforske alt det du ikke gjorde før. For her mærker du også tiden går stærkt.

– så når du er med det rette forhold, partner;

• er du ikke længere i kamp med dig selv, med ham eller hende.

• er du ikke længere i spørgsmål om hvor du er i livet.

• er du ikke længere i tvivl en eneste dråbe.

• du vil ikke andet men tilfredsstille den anden for du ved godt hvis hun/han glad så er du også.

• det kommer til at ligge i din instinkt om at omfavne både DIN OG PARTNERENS EKSISTENS.

DER JEG STOLER OG DER JEG BØJER MIG.
DER ER JEG DERFOR EN SLAVE  det mindste status du kan give til dig selv i et forhold.

Ikke fordi du bliver til én, men for på grund af respekt.

Der står du med følelsen et du er kommet til at erobre et menneske, endte med at du lærte at kende et nyt land, og til sidst erobrede en verden.

TILLYKKE hvis du har sådan en partner…

Du har lykkedes i dit vision om at være menneske.
Et menneske for hele verdenen.

Artemis Solluna (Özkök)