Min krop er mit tempel – men ikke som du tror!

Af Artemis Solluna – Zensha Center

En personlig historie

Det er det du får her. Ærlig og intens. Den er også med til at forme en uddybende forklaring fra min side: hvorfor jeg er naturist, og hvorfor jeg har gjort tingene anderledes siden 2023 – og hvorfor jeg står frem med det så modigt og “frigjort”, som nogle mener, jeg er.

Min hjemmeside, zenshacenter.dk, arbejder med personlig udvikling – ikke kun for dig som læser, klient eller en, der besøger mit center. Den bærer også min egen udviklingsrejse. Helt fra den dag, jeg besluttede at være mig selv frem for det, samfundet mente, jeg skulle være, klæde mig som eller opføre mig som.

Jeg er stadig feminin – som nutidens prominente opslag kræver, når en kvinde skal beskrives: en kvinde, en hun, en hende. Jeg er kvinden med stort K, men også den maskuline side, som samfundet har lært mig gennem min opvækst. Den robuste. Gør-det-selv-kvinden. Moderen, kæresten, konen, veninden. Den stærke med gennemslagskraft til at tackle enhver situation – og samtidig den skrøbelige, sårbare, når det forventes… af samfundet.

Jeg har aldrig følt, jeg passede ind i den sociale kultur, jeg voksede op i, hvor jeg kom fra – Tyrkiet. Det var næsten dem, der bestemte, hvad jeg skulle vælge med min personlighed, karriere og fremtidsplaner. Jeg spillede min rolle til en vis grad – for at opnå den status, der blev FORVENTET af mig som kvinde i statistikkens virkelighed. Jeg var nok 0,0000000000001 procent af det, der blev sagt, jeg burde være.

Først var det min barndomskultur,

der krævede noget af min kvindelighed. Derefter staten selv. Ved min flytning til Danmark krævede begge dele nogle kompetencer og færdigheder – udover sprog, normer og kultur. Det blev forvandlet fra præstationskultur til konkurrencekultur, inden jeg overhovedet forstod, hvad der foregik.

Men kroppen husker. Det gør sjælen også.

Dengang arbejdede jeg som pædagog. Efter vikariater og kortvarig fastansættelse mærkede jeg tydeligt: Min krop kunne ikke mere. Den råbte. Den protesterede. Jeg havde kørt på autopilot for længe. Og en dag gik det ikke mere. Jeg hørte en indre stemme – stærk, tydelig, næsten fysisk – der sagde: “Nu er det nok.”

Min spirituelle rejse begyndte for alvor i det øjeblik, hvor kroppen, psyken og den eksistentielle længsel kolliderede. Det var som om det ‘eksistentielle selv’ – dét, som både filosoffer som Søren Kierkegaard og moderne kropspsykologer som Wilhelm Reich beskriver – rejste sig og krævede sin plads. Jeg kunne ikke længere nøjes med at tilpasse mig ydre roller. Jeg måtte tage stilling til det indre kald. Kroppen, som i Merleau-Pontys fænomenologi, er ikke bare et objekt – den er det primære medium for erkendelse. Og nu skreg den efter at blive hørt. Jeg havde haft tankerne før, men nu blev de uafrystelige. Stemmerne i mit sind, kroppen der værkede, sjælen der længtes. Der kom dage, hvor jeg følte, det var lettere at dø end at fortsætte. Ikke fordi jeg ville væk, men fordi intensiteten af mine indre oplevelser var for voldsom. Jeg var alene, følte mig forladt, udmattet.

Jeg læste bøger. Så videoer. Fandt spirituelle lærere online, der bekræftede: Du er ikke alene. Du er midt i en transformation. En spirituel opvågning.

Jeg valgte bevidst cølibat,

energiarbejde, meditation, chakrahealing. Jeg nærede mit hjerte og min krop. Og langsomt – meget langsomt – begyndte jeg at finde hjem i mig selv.

Og det var her, mit virkelige møde med tantra, energiarbejde, nøgenhed og frihed begyndte.

I mit arbejde med kropsterapi og tantrisk healing hos Zensha Center mødte jeg mange mennesker, der – ligesom jeg – havde levet længe i et ydre system, men aldrig mærket deres indre stemme. Stemmen, der spørger: Er det her mit liv? Min krop? Min vej?

Svaret kom ikke med det samme.

Men det kom med kraft. Det kom som en fysisk reaktion. Min krop sagde fra. Ikke én gang. Men igen og igen.

Jeg begyndte at forstå, at det ikke var nok at “være stærk”. Jeg var nødt til at være hel. Og det krævede et opgør med alt, jeg havde lært – og ikke mindst: med alt, jeg havde undertrykt.

Jeg valgte at gå den nøgne vej. Ikke kun fysisk, men sjæleligt. Nøgenheden blev for mig ikke blot en afklædning af tøj, men en afklædning af illusioner – som et symbol på transformationens inderste lag. Det var som at træde gennem en indre ild og komme ud på den anden side, brændt ren for skam og påklædt i autenticitet. Som sommerfuglen må smide sin puppe for at kunne flyve, måtte jeg smide mine lag – både de synlige og usynlige – for at blive den, jeg allerede var under overfladen. Naturismen blev ikke et mål, men et middel til at komme hjem. Hjem i kroppen. Hjem i templet.

At være naturist for mig handler ikke kun om at smide tøjet. Det handler om at smide forventningerne, skammen, forklaringerne. Det handler om at være nærværende. Fri. Ufiltreret. Og det har ændret alt: min tilgang til behandling, relationer, klienter og mit eget spejlbillede.

Min krop er mit tempel – ikke som du tror.

Og det er dét rum, jeg har skabt hos Zensha Center. Et rum med nudistiske retreats, tantramassage, samtaleterapi, åndedrætsøvelser, og hamam-ritualer. Et sted hvor healing ikke starter med en diagnose – men med en tilladelse til at føle.

Jeg begyndte at dele denne rejse på sociale medier. I 2023 fik det sit eget liv. Folk genkendte det. Lyttede. Nikkede. Og nogle skrev: “Jeg troede, det kun var mig.” Det var også dér, jeg for alvor forstod, hvad det vil sige at være et energivæsen. Jeg begyndte at mærke andres følelser, deres fortid, nutid – ja, nogle gange endda glimt af deres fremtid – som om det hele var strømme i mit eget energifelt. Min spirituelle og energetiske opvågning blev ikke længere et privat anliggende, men en levende realitet, som strømmede ind og ud af alt, jeg foretog mig.

Her mærkede jeg det stærkest i 2024,

hvor mine energier talte til mig: Nu er det tid til at afslutte cølibatet og omfavne min seksualitet på ny. Først heale andre – og gennem healingen og berøringerne i massage og tantra – begyndte mit eget tempel at hele. Det var først i juli 2024, der begyndte at komme et svar i energifeltet: et kald mod tantrisk kærlighed. Jeg ventede – og det kom tydeligt. Jeg kunne mærke det så kraftigt, at jeg ikke kunne modstå det. Min intuition var i højsædet, pegede og pegede. Jeg var usikker, magtesløs, skrøbelig – og ekstremt forsigtig efter tre år uden fysisk kontakt. Skulle jeg virkelig åbne mit hjerte til en fremmed? Men rejsen begyndte – både for Zensha Tantra og for mig selv som tantrisk healer.

Jeg har mødt kvinder og mænd, der aldrig havde set deres egen krop med kærlige øjne. Jeg har arbejdet med par, der troede de havde mistet kontakten, men i virkeligheden bare havde mistet nærværet. Jeg har set, hvordan sårbarhed kan være det stærkeste værn mod skam.

Mit tempel er åbent nu.

Og det står ikke længere alene. Det har åbnet sig som et rum, hvor andre lysvæsener – klienter, søgende, og sansende sjæle – kan træde ind og finde tilbage til deres egen helhed. Som facilitator, tantrisk behandler og spirituel guide bruger jeg mit arbejde hos Zensha Center til at skabe trygge rammer for netop denne rejse. En rejse hjem i kroppen, hjem i nærværet. Når du træder ind i mit rum, er du ikke blot en klient. Du er en medskaber af din egen helingsvej.

Hvis du er nysgerrig på personlig udvikling, spirituel bevidsthed, naturistisk velvære eller vil opleve din krop som en port til noget større, så kig forbi www.zenshacenter.dk.